Slalum & Stryg er et banebrydende møde mellem den kompromisløse undergrundsrapper Slalum og den prisvindende komponist Simon Buhl Sørensen. I et nyskabende koncertformat udforsker de grænsefeltet mellem hiphop og klassisk musik, hvor Slalums sange genopstår i nye, akustiske fortolkninger.
Musikken tager udgangspunkt i sange fra Slalums eksisterende sangkatalog, som er blevet rearrangeret til en strygerkvartet bestående af to celloer, bratsch og violin.
Arrangementerne skaber et intenst og råt udtryk og åbner for helt nye musikalske lag. Slalum & Stryg er en koncertoplevelse, der udfordrer genrer og gentænker, hvordan hiphop kan lyde i et klassisk rum.
Besætning: Laura Dalum-Hansen (Vokal), Marie Hamborg (Violin), Marta Bo (Bratsch), Maiken Thunbo (Cello), Susanna Briones (Cello)